Et lille glimt

af huset....

.... legehuset, der så rigtig slemt ud før manden kom forbi med en spand svenskrød træbeskyttelse. Og blev grebet og liiiiige gav bordet en omgang ogsa

Længe siden sidst

Åh suk! Hvor er det længe side sidst.

Der er sket SÅ meget:

• Nyt hus (som i gammelt hus, der skulle have en masse istandsættelse)
• Orlov slut (og deraf følgende genstart på job)
• Vuggestuestart for Karoline-bøllen

Alt sammen stort set samtidig. Pyha!

-Men heldigvis er der gode mennesker, der hjalp os. En stor tak til jer, der hjalp med at male, sætter lister op, passe børn og endelig flytte alt vores habengut. Et gratis råd til fri afbenyttelse: flyt ikke i slutningen af juli, hvor ALLE i hele verden holder ferie. Derfor var der kun 2 voksne og et par ivrige børn, der hjalp med at flytte det hele - i regnvejr for at det ikke skal være løgn.

Disse seje mennesker ville ovenikøbet ikke gå, før vores senge var samlet. Tusind tak!

Der skal nok komme lidt billeder og så'en på et tidspunkt.

Og så må jeg lige gøre lidt reklame: Hvis du har kolde tæer i de tidlige efterårsmorgner, så kan du varme dig med et par dejlige give-away-sokker, hvis du er så heldig at vinde hos Frau Putz.

Sådan vil jeg se ud, når jeg bliver gammel

Se lige disse og læg især mærke til hende til højre.

Det er sgu da festligt. -Og en måde at få brugt lidt garnrester på :-)

Sådan vil jeg også se ud, når jeg bliver gammel, måske farver jeg håret blåt eller lyselilla, men ellers er det jo lige til at kopiere .
Så skal jeg drikke portvin, spise småkager og knibe unge mandlige tjenere i kinderne (el.noget)...

Eller også skal jeg vælge Barbera Cartland-modellen med væg-til-væg lyserødt og overdrevet meget mascara på kinderne...

Hm... svært valg, der heldigvis ikke skal træffes de næste 30-35 år

Den første mand

I dag har Frederikke tegnet sin første mand, hvor man kan se hvad det ligner uden at være hendes mor.
Vi sad og tegnede og fik sammen kreeret en høne og en hane.
Så forklarede jeg hende, hvordan hun kunne tegne en mand og vupti, der var han med små skæve ben og et melankolsk udtryk i ansigtet.







(Jeg ved godt at det ikke er stor kunst, og at der hele verden over er 3-årige, der tegner deres første tændstikmand, men det MIN 3-årige, der tegnede sin første mand til MIG)

Blomstervest

I går fik jeg afsluttet Frederikkes blomstervest.
Pyha, der var rigtig mange ender at hæfte. Det var lykkedes mig at få hæklet cirka halvdelen af enderne med undervejs, men stoppenålen måtte frem til sidst.

"Heldigvis" er jeg så godt sat til af høfeber, at endehæftning var et godt alternativ til at gå lidt i haven når ungerne sov.

Jeg er meget tilfreds med den lille detalje med den hæklede knap. Min første knap!


Faktisk er jeg godt tilfreds med hele vesten. Jeg kan godt lide, at den er lillepigetøset i farverne og samtidig har et hippie-agtigt udtryk.


Det blive så spændende at se, om Frederikke gider bruge den - i morges skulle hun i hvert fald have "hønsetøj" på i stedet (det er en yndet leg at ønske "hønsetøj" og andet underligt, når der skal findes tøj frem om morgenen. Heldigvis har mor og far indtil nu ramt rigtigt med det helt almindelige pigetøj, vi kommer med).

Ny skala foreslås

Jeg foreslår en udvidelse af skalaen for birkepollen, så den eksisterende
<30:få
30-100: moderat
>100: mange

udvides med:
300-600: rigtig mange
>600: alt for mange

-Og så stemmer jeg i øvrigt for at udrydde alle birketræerne. Hvorfor ikke klassificere dem som en invasiv art og overvåge dem via satellit ligesom bjørneklo?
Udryddelsesmetode (Roundup, økse eller skovbrand) - du vælger selv!

Jeg er vist klar

På fredag bliver mine billeder udstillet.
Jeg har udvalgt de mindst ringe af min store bunke lærreder. Når jeg pludselig skal have dem hængt op et sted mellem en masse virkeligt gode malerier, så skal det ikke være alt for banal aftenskolekunst. Det skal være noget, jeg er glad for, og som jeg også godt vil vise frem.

Det er vist lykkedes.

Jeg bliver lidt blufærdig, når andre skal se mine klatmalerier. Det er helt i orden at mine medkursister kigger med, de er jo tilstede og følger processen ligesom jeg følger med i deres billeder, men andre...? Jeg kan godt lide at kigge på mine egne ting, men synes samtidig at det kan virke lidt mærkeligt at hænge dem op på væggene.
Måske fordi jeg ikke vil pådutte nogen at skulle se hvad jeg har lavet...?

Nå, inden jeg bliver alt for lommefilosofisk må jeg blot konstatere, at jeg glemte at få taget et foto af de udvalgte malerier. Men det må jeg prøve at gøre på lørdag, når hele maleholdet holder maleworkshop samme sted som den store udstilling.

Jeg glæder mig!