Kaths blog

Overvejelser

2010-11-15T19:13:00.000+01:00

Der er mange overvejelser, der kører rundt i hovedet på mig.

Hvad skal der ske med bloggen? Hvis jeg var en stor supermarkedskæde og bloggen en butik, så var den nok lukket for længst. Butikschefen bruger i hvert fald mere tid på at drikke the og spise chokolade fra hylderne end på at status.

Jeg kan også skift spor og begynde at blogge kostomlægning, diagnose og billeder af bagværk i forskellige stadier (jeg bliver aldrig nogen fan af dej-fotos for slet ikke at snakke om surdejsportrætter!)

Og så er der de mindre overvejelser:
Hvad skal der ske med det lækre Cascade-garn jeg har vundet? Lige nu er det på vej til at ende som et Acaica-tørklæde. Men der er måske ikke garn nok... .

Lidt nyt er der da

2010-09-20T19:28:00.000+02:00

Der sker godt nok ikke ret meget lige her...
Seneste billeder var noget med sne og påske på.

Jeg havde helt misset, at jeg havde fået noget award. Tak, men da det nu er så lang tid siden, tror jeg bare, at jeg laver snigeren og snyder mig udenom.
(Jeg er i øvrigt ikke særlig god til "17 ting du er taknemmelig for").
Så sorry, at jeg ikke får sendt den videre.

Jeg har også vundet. JEG HAR VUNDET! J-E-G H-A-R V-U-N-D-ET et-eller-andet hos Frau Putz.
Jeg glæder mig til at se, hvad hun har fundet på. Jeg er sikker på, at jeg vil blive glad for uanset om det er hårdt, blødt eller hjemmebagt.

Og så skal jeg snart igang med at forsøge (ja ja, mange tilløb) at male igen. Forhåbentlig kommer jeg bedre fra start end sidste år. Jeg har nogle ideer (hvilket er mere end sidste år). Desværre stiger ambitionerne år for år, så det bliver hårdere og hårdere at blive bare tilnærmelsesvis tilfreds. Heldigvis findes der inspirerende personer, skarpe øjne og hårde indpiskere, der kan hjælpe med at drive mig fremad.
Mere om det på et senere tidspunkt.

Apropos indpisker, så er jeg startet til noget cross training/fitness/svede-noget lige rundt om hjørnet. Gisp, hvor er jeg ude af form . Mon ikke det hjælper lidt, så jeg ikke ender med "mumitrold" eller "barbapapa" som min endelige kropsform.

Sikke en vækning

2010-04-20T17:19:00.000+02:00

Det er dejligt at have fri på en tirsdag. At have fri på en tirsdag med børn, der sover længe (det sker jo ellers ikke særlig ofte her på matriklen).
-Og hvad sker der så?
Klokken halv syv vækkes jeg af messingblæsere der spiller til morgensang for sølvbrudepar rundt om hjørnet.
Grrrr!
Heldigvis daffede de hurtigt indenfor til rundstykker eller hvad der nu serveres til den slags.
Men hvem lå stadig vågen, da de en times tid senere takkede af med "Congratulations" på den overfriske måde.
Suk!
Så var det vist tid til at overgive mig og stå op.
Jeg foretrækker til enhver tid at vækkes af børn, der glade kræver morgenmad. Ingen vækkeur med trompetfanfare til mig, tak!

Hæklenålen er kommet frem igen

2010-04-13T08:44:00.000+02:00

Nu hvor køkkenprojektet er ved vejs ende, er der pludselig lidt sofatid igen.
Jeg fik slugt en god bog, og så fik jeg fundet nogle rester af bomuld frem.

Det er dejligt at se, hvordan hækleriet kommer af sig selv.
Jeg arbejder uden opskrift. Kigger lidt på en gammel trøje, jeg hæklede til Frederikke for længe siden og måler lidt undervejs.Regner med at det bliver en trøje, eller en vest, hvis jeg bliver træt af projektet undervejs.
Men ellers er det bare stille og roligt afsted.

Jeg tror, at det bliver godt.

Nu er jeg i hvert fald blevet "hooked" igen.

Færdig (så godt som)

2010-04-13T08:28:00.000+02:00

Køkkenprojektet er færdigt.
Eller så færdigt, at vi nu kan bruge det fuldt ud.

Selvfølgelig mangler der lidt fuge hist, en hylde pist og andre småting.
Men vi kan lave mad, bage, vaske op og ikke mindst bare være.
Pigerne har taget det til sig. Sidder på gulvet og leger. Står på skammelen og hjælper eller kigger på. Roder med plasticbøtter, finder selv deres kopper i skabet, når de er tørstige (Karoline mangler så lige at lære, at man ikke skal kommende rendende med en ren kop HVER gang, man skal have en slurk).
Det er for mig den bedste test, at køkkenet fungerer.
Det er dejligt at stå og lave mad, mens pigerne tegner ved spisebordet og vi se hinanden, snakke sammen og være sammen, selvom vi laver noget forskelligt.

Det giver et skønt lys, at der er kommet en havedør i nu. Som det måske kan ses, har pigerne også taget den til sig, der er i hvert fald kommet mange mange små fedt fingre på :-)

Jeg glæder mig til at åbne den og lige gå ud med en kop the og sætte mig på trappen mens ungerne leger udenfor. Ah....fryd.
(Måske skulle jeg skaffe mig en lille trappepude, så jeg ikke skal vente på, at trappen er blevet lun at sidde på... god idé!)

Påske fortsat

2010-04-13T08:23:00.000+02:00

Jeg er absolut ikke den hurtigste knallert i skuffen, når det kommer til at få ryddet op og pakket væk.
Derfor var det heller ikke noget problem for mig at få foreviget de små søde påskehekse for lidt siden.
Her der de:

Jeg er glad for dem - næsten lige så glad som for de påskeæg F malede for 2 år siden

Der kom en pakke

2010-03-24T22:11:00.000+01:00

Da jeg kom hjem d.23. lå der en pakke i postkassen.
Manden i huset havde fødselsdag d.22., så jeg troede først at det var til ham.
Men næh nej!
Den var sørme til mig!

Hurra for "Operation Påskeglad", der kunne forsøde en øv-dag med småstress og træthed.

Påskegaven kom fra hende her

Desværre yder mine grimme billeder slet ikke retfærdighed for gaven.
Jeg må prøve at få taget fotos i morgen i dagslys, så man bedre kan se de små fine påskehekse. Jeg har bare været travlt optaget af alt muligt andet end at få taget billeder og blogget. -Og så er det rart at andre kan sørge for, at vi har lidt fin og hyggelig påskepynt til at lyse op og sprede påskeglæde.
Tak!

Billeder fra et køkken

2010-02-28T21:18:00.001+01:00

Her kommer lidt flere billeder af vores hærgede køkken.

Bare rolig, vi (læs: manden) er kommet længere siden billederne blev taget tidligere på ugen.

Til sidst et billede af Frederikke, der sidder og hygger midt i byggerodet (inden vi kom rigtigt igang).

En barndomsdrøm er opfyldt

2010-02-28T07:47:00.000+01:00

Da jeg var barn i 70'erne var pengene ikke overvældende store.
Når der skulle købes nyt fodtøj blev det derfor praktisk fremfor alt.
Og når jeg så også var velsignet med brede fødder med slatne ankler satte det begrænsninger på mulighederne.
Der var fornuftige sko og støvler til hverdag og kinasko i sort velour til "fin" brug.

Men jeg skulle altid kigge på alle de fine sko og sandaler i guld og sølv.

Og nu er barndommens drøm om sølvsandaler vist opfyldt.
I Føtex af alle steder.
Måske er stilen ikke helt som min barndoms prinsessedrøm. På den anden side tror jeg, at disse vil passe fint til både kjoler og jeans:

Sommer kom an, jeg er klar!

Et lille skridt for menneskeheden

2010-02-23T21:05:00.000+01:00

... men et stort skridt for Karoline.

Endelig!
Endelig fik hun taget mere end 2 sammenhængende skridt.

Jeg er glad! Og lettet over, at jeg ikke for evigt skal se hende kravle eller slæbe rundt på hendes lille buttede korpus.

Retro køkken

2010-02-16T11:15:00.000+01:00

Billederne taler vist for sig selv. Der er retro-tapet, retro-orange, retro-gulv tilsat til afskallet puds, hvor der fliserne sad.
-Hvordan kan vi overhovedet skille os af med noget så smart og fancy?

Måske fordi køkkenet ikke indeholdt en eneste skuffe. Måske fordi alle vores køkkenting havde svært ved at være i køkkenet? Måske fordi det mentalt er svært at abstrahere fra det overvældende udtryk køkkenet havde, da ALT var samme blå farve som radiatoren?
Måske fordi vi ikke lige er til retro-orange. I øvrigt er opvækst i 70'er-orange-brunt hjem med spåpladesofa (umalet....!), storblomstret tapet og ryatæpper er ikke noget jeg vil videregive til mine børn :-)

Nu får de til gengæld mælk i kopper med støv i og udsigten til et nyt og lækkert køkken.

Snebilleder

2010-02-05T08:27:00.000+01:00

Lige som alle andre har jeg også fået taget en masse billeder af sne.
Sådan en hvid tyk dyne pynter meget godt på det hele.
Pludselig kan man ikke se, at haven trænger til lidt mere end bare en enkelt kærlig hånd.

Ting bliver fremhævet og skjult på bedste vis.
Tænk hvis man kunne hive sådan et lag sne ned over sig selv på en mandag, hvor randene under øjnene er ekstra dybe og de grå hår lyser særligt op...

Virkeligheden er stadig mørke rande under øjnene og temmelig mange "sølvglimt" i håret, til gengæld er min dårlige samvittighed pyntet fint.
Se bare min gamle cykel:

Lige nu kan man ikke se, at den er rusten, beskidt og hærget at se på. Den har snart fulgt mig i et halvt liv. De sidste år dog ret passivt.
Sådan en havelåge uden gear er jo ret tung, så den er blevet erstattet af en nyere model med mange gear, så det ikke tager en halv formiddag at cykle på arbejde.

Men suk - min samvittighed. Man kan jo ikke lade så fin en cykel stå og forfalde. Jeg må hellere få den sat i stand. Altså når sneen er smeltet engang.

Det ender med noget godt

2010-02-05T08:10:00.000+01:00

Det skal nok ende med at blive godt.

Endnu er stadiet hvor ALT er forfærdeligt og fyldt med støv ikke nået.

Sig goddag til det nye hul mellem køkken og spisestue:

Det ser da ikke så slemt ud, tænker du nu. Det kan da knap nok ses på billedet.

Næh nej, det ser heller ikke vildt ud (endnu).

Bagsiden er lidt værre:

Men stadig ikke SLEM. -Det kommer nok først når hullet bliver stort nok til at man kan gå igennem det :-) Så har vi støv i alle skuffer og skabe, i håret, i legetøjet, i munden...

Og jeg glæder mig.... til at det er færdigt

Et lille glimt

2009-09-17T21:17:00.001+02:00

af huset....

.... legehuset, der så rigtig slemt ud før manden kom forbi med en spand svenskrød træbeskyttelse. Og blev grebet og liiiiige gav bordet en omgang ogsa

Længe siden sidst

2009-09-17T20:52:00.001+02:00

Åh suk! Hvor er det længe side sidst.

Der er sket SÅ meget:

Nyt hus (som i gammelt hus, der skulle have en masse istandsættelse)
Orlov slut (og deraf følgende genstart på job)
Vuggestuestart for Karoline-bøllen

Alt sammen stort set samtidig. Pyha!

-Men heldigvis er der gode mennesker, der hjalp os. En stor tak til jer, der hjalp med at male, sætter lister op, passe børn og endelig flytte alt vores habengut. Et gratis råd til fri afbenyttelse: flyt ikke i slutningen af juli, hvor ALLE i hele verden holder ferie. Derfor var der kun 2 voksne og et par ivrige børn, der hjalp med at flytte det hele - i regnvejr for at det ikke skal være løgn.

Disse seje mennesker ville ovenikøbet ikke gå, før vores senge var samlet. Tusind tak!

Der skal nok komme lidt billeder og så'en på et tidspunkt.

Og så må jeg lige gøre lidt reklame: Hvis du har kolde tæer i de tidlige efterårsmorgner, så kan du varme dig med et par dejlige give-away-sokker, hvis du er så heldig at vinde hos Frau Putz.

Sådan vil jeg se ud, når jeg bliver gammel

2009-05-24T10:15:00.000+02:00

Se lige disse og læg især mærke til hende til højre.

Det er sgu da festligt. -Og en måde at få brugt lidt garnrester på :-)

Sådan vil jeg også se ud, når jeg bliver gammel, måske farver jeg håret blåt eller lyselilla, men ellers er det jo lige til at kopiere .
Så skal jeg drikke portvin, spise småkager og knibe unge mandlige tjenere i kinderne (el.noget)...

Eller også skal jeg vælge Barbera Cartland-modellen med væg-til-væg lyserødt og overdrevet meget mascara på kinderne...

Hm... svært valg, der heldigvis ikke skal træffes de næste 30-35 år

Den første mand

2009-05-22T10:27:00.001+02:00

I dag har Frederikke tegnet sin første mand, hvor man kan se hvad det ligner uden at være hendes mor.
Vi sad og tegnede og fik sammen kreeret en høne og en hane.
Så forklarede jeg hende, hvordan hun kunne tegne en mand og vupti, der var han med små skæve ben og et melankolsk udtryk i ansigtet.

(Jeg ved godt at det ikke er stor kunst, og at der hele verden over er 3-årige, der tegner deres første tændstikmand, men det MIN 3-årige, der tegnede sin første mand til MIG)

Blomstervest

2009-04-24T11:50:00.000+02:00

I går fik jeg afsluttet Frederikkes blomstervest.
Pyha, der var rigtig mange ender at hæfte. Det var lykkedes mig at få hæklet cirka halvdelen af enderne med undervejs, men stoppenålen måtte frem til sidst.

"Heldigvis" er jeg så godt sat til af høfeber, at endehæftning var et godt alternativ til at gå lidt i haven når ungerne sov.

Jeg er meget tilfreds med den lille detalje med den hæklede knap. Min første knap!

Faktisk er jeg godt tilfreds med hele vesten. Jeg kan godt lide, at den er lillepigetøset i farverne og samtidig har et hippie-agtigt udtryk.

Det blive så spændende at se, om Frederikke gider bruge den - i morges skulle hun i hvert fald have "hønsetøj" på i stedet (det er en yndet leg at ønske "hønsetøj" og andet underligt, når der skal findes tøj frem om morgenen. Heldigvis har mor og far indtil nu ramt rigtigt med det helt almindelige pigetøj, vi kommer med).

Ny skala foreslås

2009-04-24T10:13:00.000+02:00

Jeg foreslår en udvidelse af skalaen for birkepollen, så den eksisterende
<30:få
30-100: moderat
>100: mange

udvides med:
300-600: rigtig mange
>600: alt for mange

-Og så stemmer jeg i øvrigt for at udrydde alle birketræerne. Hvorfor ikke klassificere dem som en invasiv art og overvåge dem via satellit ligesom bjørneklo?
Udryddelsesmetode (Roundup, økse eller skovbrand) - du vælger selv!

Jeg er vist klar

2009-04-15T22:36:00.000+02:00

På fredag bliver mine billeder udstillet.
Jeg har udvalgt de mindst ringe af min store bunke lærreder. Når jeg pludselig skal have dem hængt op et sted mellem en masse virkeligt gode malerier, så skal det ikke være alt for banal aftenskolekunst. Det skal være noget, jeg er glad for, og som jeg også godt vil vise frem.

Det er vist lykkedes.

Jeg bliver lidt blufærdig, når andre skal se mine klatmalerier. Det er helt i orden at mine medkursister kigger med, de er jo tilstede og følger processen ligesom jeg følger med i deres billeder, men andre...? Jeg kan godt lide at kigge på mine egne ting, men synes samtidig at det kan virke lidt mærkeligt at hænge dem op på væggene.
Måske fordi jeg ikke vil pådutte nogen at skulle se hvad jeg har lavet...?

Nå, inden jeg bliver alt for lommefilosofisk må jeg blot konstatere, at jeg glemte at få taget et foto af de udvalgte malerier. Men det må jeg prøve at gøre på lørdag, når hele maleholdet holder maleworkshop samme sted som den store udstilling.

Jeg glæder mig!

Påskepynt

2009-04-06T16:42:00.000+02:00

Bare lige et hurtigt kig på vores påskepynt. Billedet er fra sidste år, da Frederikke og jeg klatmalede nogle plastæg fra Panduro og glimmerlim.

Jeg synes, at de blev ret flotte i betragtning af, at tøsen ikke engang var fyldt 2 dengang.

Stor var glæden hos os begge, da vi fandt dem frem for et par uger siden.

Vi har lige kigget på billeder fra dengang og snakket om, at hun sidder og maler med sut i munden, for ellers puttede hun pensel eller maler-fingre i munden, hihi. Utroligt hvad der sker på et enkelt år.

Færdig!

2009-03-31T12:42:00.000+02:00

Nu er jeg endelig færdig med tørklædet.
Garnet var noget tyndere end jeg huskede det, så det tog en del længere tid end ventet at få det færdigt.
Det blev også lidt forsinket af, at jeg fik trang til at hækle lidt kulørte blomster som afveksling.

Det var skønt eeeeendelig at være færdig. Det var hyggeligt at hækle, men jeg har ikke prøvet at hækle denne opskrift i så tyndt garn.

Opskriften er enkel. Det der dejligt, når fingrene ender med at kunne gøre arbejdet af sig selv. Jeg kan desværre ikke få adressen til at du, jeg tror, at den hjemmeside, jeg for længe siden printede den fra, er nedlagt, så link kan der ikke blive noget af.

Det gør sig godt i kraftig mohair som mit eget gamle petroleumsfarvede tørklæde, men det gør sig bestemt også godt i det tynde kidopale i den fine lyse støvede blå farve, der ikke er nem at beskrive. Aqua er måske det ord, der dækker bedst?
Nu er det i hvert fald fotograferet og pakket ind. Nu håber jeg, at modtageren kan lide det, for i skrivende stund ligger det allerede i postkassen.

Halvvejs med blomster

2009-03-30T15:28:00.000+02:00

Så er det tid til at blogge lidt om hæklerier.

Jeg er ca halvvejs med blomsterne til en vest.
Jeg var ved at øve mig på nogle hjemmekomponerede blomster, da Frederikke sagde, at hun også ville have sådan nogen "når hun blev en stor dame".
Hvem kan sige nej til det? Så nu bliver det til en lille vest, når der er blomster nok.

Frederikke følger meget nysgerrigt med i projektets fremdrift. Det går jo ikke så hurtigt, men et par stykker om dagen bliver det da til. -Men hun mener jo, at den er færdig i morgen, og hvis jeg er for langsom kan far da bare strikke den færdig, for han er hurtig!
Da jeg var ved at lave mere te i dag, sad tøsen pludselig og var ved at hækle en af blomsterne færdig for mig. Dyb koncentration. Det kunne jeg ikke stå for, selvom det plejer at være strengt forbudt at lege med mors garn.

Første havedag

2009-03-29T13:07:00.000+02:00

Jeg er kronisk træt for tiden, Karolinemusen suger bogstaveligt talt en masse energi ud af mig, og så gør de første pollen resten. Resultat: splattet mor, der overlever på kaffe, stærk te og chokolade.
Haven er (igen) ved at gro til, og jeg har bare ikke kunnet tage mig sammen til noget som helst. Dovenskab og træthed er en rigtig skidt kombination for at få gjort noget ved det.
Men i dag skinnede solen over Valby, og så blev der taget hul på første havedag i vores lille dukkehus.
Jeg fik stukket kanterne af og luget lidt i bedet langs huset, og så aflivede manden i huset vores grimme kristtorn og fik fejet lidt.
Frederikke skulle lige vise, at hun kunne kravle op på sin lyserøde spand og selv kravle op på gyngen.... det gik ikke så godt. Så mor måtte finde sin indre spejder frem og flytte et par knob, så hun nu selv kan kravle op på gyngen.
Til slut årets første gode kop kaffe på bænken i solen.

Tak til venlige mennesker...

2009-03-28T19:34:00.000+01:00

.... og absolut ikke til DSB!
Stod i går på Valby Station, hvor skilt på elevator frejdigt forkyndte:
"Ude af drift, hav tålmodighed"

Tålmodighed??????????
Tja bum bum... jeg skal om ca.10 minutter være hos læge og have mindstemus vaccineret...

Tålmodighed?????????
Hvad var mulighederne? Køre til næste station og tage nyt tog tilbage til Valby og håbe, at elevator på anden perron virkede? Lade barnevogn stå på perron og bære barn op ad trappen og hen til lægen?

Heldigvis nåede jeg ikke så langt i mine overvejelser fordi venlige mennesker begyndte at hjælpe med at bære alle de mange klap- og barnevogne op ad trapperne.
En stor tak til lille spinkel kvinde, der hjalp mig med at bære min tossetunge Odder-vogn hele vejen op. Tak!

Ups!

2009-03-24T12:41:00.000+01:00

Lørdag gik vi op for at købe ind. Det var bare mig, der havde nøgler med. Låste døre og låste op igen, da vi kom hjem.
Søndag skulle vi ud og fejre Miks fødselsdag med brunch og besøg på "Statens museum for fisk".
Inden vi skulle afsted, rendte fødselsdagsbarnet rundt og ledte efter nøgler. Uden held. Så igen låser jeg overalt.
Da vi kommer hjem igen, leder vi videre. Og tror vist begge, at nøglerne er gået samme vej som utallige huer og halstørklæder. Pist.
Til sidst finder jeg nøglerne: i den jakke, jeg havde på lørdag - jeg troede, at jeg havde mine egne nøgler, da vi købte ind.
Ups!

Øje på noget?

2009-03-18T19:27:00.000+01:00

Så er det tid til første billede af et billede.

I lørdags fik jeg færdiggjort øjet. Jeg endte med at blive godt tilfreds med det færdig resultat.

Jeg skal ikke trætte med en masse snik-snak om metode, idé osv men bare lade maleriet tale for sig selv.

Snart skal jeg til at afgøre, om det er det billede, der skal med på udstilling til april.

JA! Jeg skal have et billede med på en udstilling!!!!!! Sammen med alle de andre skønne mennesker fra mit malehold og deres lige så skønne billeder. Det bliver skægt at se så mange forskellige billeder hængende side om side.

Jeg beklager kvaliteten af fotoet, en pludselig indskydelse i det gode forårsvejr skulle følges, og så røg maleriet op på døren til skuret (deraf håndtaget i højre side). Det kan være jeg skal eksperimentere lidt med forskellige placeringer og belysninger fremover (og måske, men kun måske, lære at tage fotos, så vinklerne ikke kommer til at se skæve ud), men i dag var bedste bud døren til skuret.

Første par sokker

2009-03-13T13:13:00.000+01:00

Jeg elsker strikkede sokker, men nu er der efterhånden huller i alle dem, som farmor lavede til mig for nogle år siden. Jeg tror, jeg fik fire eller fem ens par med perfekt pasform, samme farve alle sammen, men nu er de ved at være helt færdige.
Jeg gider ikke gå på sådan en klumpet knoldestopning, som jeg sikkert ville få lavet, jeg og gider ikke lære at stoppe dem ordentligt.
Nu har jeg fået lavet mit første par (fanfare).
De er ok. De er lidt løse i skaftet, og jeg havde ikke lige luret den med at starte samme sted på garnet til begge sokker, så striberne passer sammen, sok nr.2 blev fejlmålt (husk, lad være med at gøre ting, der kræver tankevirksomhed, når man er segnefærdig af træthed, men bare liiiige skal...), så jeg måtte lave tåen om, da jeg i udhvilet tilstand konstaterede, at den var en hel del for kort. Nå ja, og så er der vist noget med strikkefastheden. I hvert fald er de mønstrede striber blevet meget forskellige.
Men pyt med alle deres små mangler og skavanker! Jeg har selv lavet dem!!!!!

Vinterkæk

2009-03-11T12:10:00.000+01:00

I går plukkede Frederikke vintergækker og dorothealiljer i haven.
Det er svært at sige "vintergæk", og hvem kan nænne at rette hende, når hun siger "vinterkæk" i stedet? Kæk var hun i hvert fald i sin røde flyverdragt og stribede hue, mens hun ribbede bedet for dorothealiljer.

Altings begyndelse

2009-03-08T22:00:00.000+01:00

Alting har en begyndelse - også denne blog.

Starten blev nok lagt af Frau Putz, der har gjort meget reklame for "projekt blog".

Selvom der går meget tid med børn, amning og sofa, så bliver der da hæklet, strikket og malet lidt, men om der er nok til at fylde en hel blog - det må tiden vise. Ellers må jeg krydre med et par harmdirrende indlæg om andre ting ("hundelorte på fortov" er et oplagt emne blandt mange).

Hæklenålen er en god gammel ven. God både når det skal være pænt og hurtigt eller hvis jeg trænger til lidt mere udfordrende mønstre.

Strikkepindende og jeg er ikke helt så gode venner, men der er visse ting, der bare ER pænere eller mere anvendelige i strik end hæklet - sokker f.eks. Strikkefasthed og strikkeprøver er stadig nye begreber, der ikke er helt på plads endnu.

Til sidst: Penslerne! Jeg er lige kommet igang med at male lidt igen. Så hver 2.uge forlader jeg nu familien for i et par timer at klatmale på et par lærreder. Forhåbentlig lykkes det at have noget at vise frem, når vi når til maj.

Sådan! Det var starten. Så må vi se, hvad tiden bringer...